Dynamisk eller kondensatormikrofon til podcast – hvad fungerer bedst i et almindeligt rum?

Når man skal vælge mikrofon til podcast, ender valget ofte mellem to hovedtyper: dynamisk mikrofon og kondensatormikrofon.

Begge kan give fremragende lyd. Begge bruges professionelt. Men de reagerer forskelligt på stemmen og på det rum, man optager i.

Det betyder, at den bedste mikrofon til podcast ikke nødvendigvis er den dyreste eller den mest følsomme. I et almindeligt kontor, soveværelse eller mødelokale kan en dynamisk mikrofon faktisk være lettere at få til at lyde godt end en mere detaljeret kondensatormikrofon.

Forskellen ligger især i følsomhed, mikrofonafstand, rumlyd og den måde, mikrofonen bruges på.

Hvad er en dynamisk mikrofon?

En dynamisk mikrofon bruger en relativt enkel elektromagnetisk konstruktion til at omdanne lyd til elektrisk signal.

Den type mikrofon er kendt for at være robust og bruges blandt andet til:

  • Podcast
  • Tale
  • Sang
  • Livevokal
  • Guitarforstærkere
  • Trommer
  • Broadcasting

Dynamiske mikrofoner har ofte lavere følsomhed end kondensatormikrofoner.

Det betyder ikke, at de er dårligere.

Det betyder blot, at de normalt skal bruges tættere på lydkilden og ofte kræver mere gain fra lydkortet eller mikrofonforstærkeren.

Netop det kan være en stor fordel til podcast.

Hvorfor er dynamiske mikrofoner populære til podcast?

Når mikrofonen står tæt på munden, bliver forholdet mellem stemmen og rummets lyd bedre.

Stemmen rammer mikrofonen meget kraftigt, mens refleksioner fra vægge, loft og gulv kommer tilbage på et lavere niveau.

Det betyder, at optagelsen typisk bliver mere direkte og mindre præget af rummet.

Hvis du optager i et almindeligt kontor med:

  • Bare vægge
  • Vinduer
  • Hårdt gulv
  • Skrivebord
  • Loft uden akustikbehandling

kan det være en meget praktisk egenskab.

En dynamisk mikrofon kan ikke “fjerne rummet”, men den tætte arbejdsafstand kan gøre det lettere at holde rumlyden under kontrol.

Hvad er en kondensatormikrofon?

En kondensatormikrofon arbejder efter et andet princip og er ofte mere følsom.

Den bruges meget til:

  • Studievokal
  • Akustiske instrumenter
  • Voiceover
  • Podcast
  • Kor
  • Overheads
  • Detaljerede optagelser

Kondensatormikrofoner er ofte gode til at opfange små detaljer og transienter.

Det kan give en meget åben og naturlig lyd.

Til gengæld betyder høj følsomhed også, at mikrofonen lettere registrerer mere af omgivelserne.

Det kan eksempelvis være:

  • Tastatur
  • Ventilation
  • Trafik
  • Computerblæsere
  • Refleksioner fra rummet
  • Bevægelser ved bordet

I et godt optagerum kan det være en fordel.

I et dårligt rum kan det blive en udfordring.

Kondensatormikrofon betyder ikke automatisk bedre lyd

Det er en af de mest almindelige misforståelser.

Fordi kondensatormikrofoner ofte forbindes med studieoptagelse, kan man let tro, at de altid giver mere professionel lyd.

Men mikrofonen hører ikke kun stemmen.

Den hører også rummet omkring stemmen.

Hvis rummet lyder godt, kan den ekstra detalje være fantastisk.

Hvis rummet runger, kan mikrofonen gengive det problem meget tydeligt.

Derfor er spørgsmålet ikke bare:

Hvor god er mikrofonen?

Det er også:

Hvor god er lydkilden og rummet foran mikrofonen?

Hvad betyder mikrofonens retningskarakteristik?

Til podcast bruges typisk en mikrofon med cardioid-karakteristik.

Cardioid betyder, at mikrofonen er mest følsom foran og mindre følsom bagfra.

Det hjælper med at reducere lyd fra andre retninger.

Men cardioid er ikke en magisk væg.

Mikrofonen kan stadig registrere rummets refleksioner.

Hvis stemmen rammer væggen bag mikrofonen og reflekteres tilbage, kan refleksionen stadig ende i optagelsen.

Derfor skal polar pattern ses som en del af løsningen – ikke hele løsningen.

Mikrofonafstand betyder enormt meget

Hvis du kun husker én ting fra denne guide, bør det være dette:

Afstanden til mikrofonen betyder ofte mere end mikrofontypen.

En dynamisk mikrofon til podcast bruges ofte omkring 5-15 cm fra munden.

En kondensatormikrofon kan også bruges tæt, men dens følsomhed gør, at placeringen kan kræve mere kontrol.

Hvis du flytter mikrofonen fra 10 cm til 50 cm væk, falder niveauet fra den direkte stemme markant.

Det betyder, at du efterfølgende skal skrue mere op.

Når du gør det, skruer du også mere op for:

  • Rumklang
  • Støj
  • Tastatur
  • Ventilation

Derfor hjælper det sjældent at købe en dyr mikrofon, hvis den står langt væk.

Proximity effect – hvorfor bliver stemmen mørkere tæt på mikrofonen?

Mange retningsbestemte mikrofoner har noget, der kaldes proximity effect.

Jo tættere du kommer på mikrofonen, desto mere fremhæves de lave frekvenser.

Det kan give den klassiske dybe “radiostemme”.

Det kan lyde rigtig godt.

Men det kan også blive for meget.

Hvis stemmen bliver:

  • Boomy
  • Mørk
  • Utydelig

kan løsningen være at flytte mikrofonen lidt længere væk eller justere EQ.

Den korrekte mikrofonafstand er derfor også et kreativt valg.

Fordele ved dynamisk mikrofon i et almindeligt rum

En dynamisk podcastmikrofon kan være et stærkt valg, hvis:

  • Rummet ikke er akustisk behandlet
  • Du sidder tæt på mikrofonen
  • Der er lidt baggrundsstøj
  • Du bruger mekanisk tastatur
  • Flere mennesker optager i samme rum
  • Du ønsker en fokuseret broadcast-lyd

Den relativt tætte placering gør det lettere at få stemmen markant højere end omgivelserne.

Det kan være en stor fordel i hjemmestudier.

Ulempen ved dynamiske mikrofoner

Dynamiske mikrofoner har også kompromiser.

Mange modeller kræver relativt meget gain.

Hvis lydkortets preamp støjer meget ved høj gain, kan det blive hørbart.

Det er derfor værd at undersøge både:

  • Mikrofonens output
  • Lydkortets gain
  • Preampens støjniveau

Nogle setups kan have fordel af en ekstern inline preamp eller booster.

Men på moderne lydkort med god gain er det ofte ikke nødvendigt.

Phantom power til dynamiske mikrofoner?

En almindelig passiv dynamisk mikrofon kræver typisk ikke 48V phantom power.

Kondensatormikrofoner gør ofte.

Men der findes også aktive dynamiske mikrofoner og specialløsninger, så man bør altid kontrollere producentens specifikationer.

Det er derfor bedre at læse manualen end bare at antage noget ud fra mikrofontypen.

Fordele ved kondensatormikrofon til podcast

En kondensatormikrofon kan være fremragende til podcast, hvis:

  • Rummet er godt dæmpet
  • Du ønsker mange detaljer
  • Optagelsen skal have en åben studiekarakter
  • Du laver voiceover
  • Der er meget lav baggrundsstøj
  • Du har god kontrol over mikrofonplaceringen

Den ekstra detaljering kan gøre stemmen levende og naturlig.

Det kan især fungere rigtig godt til fortællende podcast og voiceover.

Hvornår giver kondensator problemer?

Problemerne kommer ofte i rum, der lyder dårligt.

Forestil dig et lille kontor med glasbord, hårde vægge og loft.

Når du taler, reflekteres stemmen rundt i rummet.

En følsom mikrofon registrerer ikke kun den direkte lyd, men også de mange refleksioner.

Resultatet kan blive:

  • Hult
  • Fjernt
  • Ringende
  • “Kontoragtigt”

Det kan være svært at rette helt med plugins.

Rumakustikken bør derfor løses ved kilden.

Akustikbehandling behøver ikke være et professionelt studie

Man kan gøre meget med simple ændringer.

Bløde materialer absorberer lyd bedre end hårde overflader.

Et rum med:

  • Gardiner
  • Sofa
  • Tæppe
  • Bogreoler
  • Akustikpaneler

vil ofte lyde bedre til tale end et tomt rum med bare vægge.

Selv placeringen i rummet gør en forskel.

At sidde lige foran en bar væg kan være dårligere end at placere sig tættere på bløde materialer.

Hvad hvis to personer sidder over for hinanden?

Her er mikrofonvalg og placering særligt vigtigt.

Hvis begge bruger meget følsomme mikrofoner, kan stemme A ende tydeligt i mikrofon B.

Det kaldes bleed eller crosstalk.

Dynamiske cardioid-mikrofoner placeret tæt på hver person kan ofte hjælpe med at reducere problemet.

Det gør redigeringen lettere bagefter.

Det er især relevant til video-podcasts, hvor deltagerne sidder i samme rum.

Mikrofonens bagside skal pege mod det, du ikke vil høre

På en almindelig cardioid-mikrofon er dæmpningen typisk størst bag mikrofonen.

Det kan bruges strategisk.

Hvis computeren støjer, kan mikrofonens bagside pege mod computeren.

Hvis der er en anden podcastdeltager, kan mikrofonen placeres, så dens mindst følsomme område vender mod den anden person.

Små ændringer i vinklen kan gøre en overraskende stor forskel.

USB eller XLR ændrer ikke mikrofonens grundlæggende akustik

En USB-mikrofon kan være både dynamisk og kondensator.

Det samme gælder XLR.

USB kontra XLR handler primært om signalvejen og forbindelsen.

Dynamisk kontra kondensator handler om selve mikrofonkonstruktionen.

Det er to forskellige spørgsmål.

En USB-dynamisk mikrofon kan derfor være et rigtig godt valg til en simpel podcast.

En XLR-kondensator kan være perfekt til et behandlet voiceover-studie.

Skal man have en mikrofonarm?

Til podcast vil vi næsten altid anbefale en stabil arm eller et godt stativ.

Det skyldes først og fremmest placeringen.

Hvis mikrofonen skal stå tæt på munden, bliver et lille bordstativ ofte upraktisk.

En arm gør det muligt at:

  • Placere mikrofonen tæt
  • Flytte den hurtigt
  • Holde bordet frit
  • Justere vinkel
  • Minimere dårlig arbejdsstilling

Mikrofonarmen kan derfor indirekte forbedre lyden, fordi den gør korrekt mikrofonplacering lettere.

Shock mount – er det nødvendigt?

Et shock mount isolerer mikrofonen fra vibrationer i stativet.

Det kan være nyttigt, hvis:

  • Du rammer bordet
  • Skriver på tastatur
  • Flytter mus
  • Har tung fodgang i rummet

Kondensatormikrofoner kan være meget følsomme over for denne slags mekaniske vibrationer.

Nogle dynamiske mikrofoner har allerede god intern mekanisk isolation.

Behovet afhænger derfor af modellen og opsætningen.

Popfilter eller foam?

Ved tæt podcastoptagelse er luftstød fra P-, B- og T-lyde meget almindelige.

Et popfilter eller en foam-vindhætte kan hjælpe.

Man kan også placere mikrofonen en smule ved siden af mundens direkte luftstrøm.

I stedet for at tale direkte ind i membranen kan mikrofonen stå lidt vinklet.

Det kan reducere plosiver uden at øge afstanden voldsomt.

Hvad med EQ?

EQ bør bruges til at finpudse stemmen – ikke til at reparere et dårligt rum.

Typiske justeringer kan eksempelvis være:

  • High-pass filter mod dyb rumlen
  • Let reduktion af mudrede frekvenser
  • Små justeringer af tydelighed
  • Korrektion af hårde resonanser

Hvis optagelsen allerede er klar og direkte, behøver EQ ofte ikke være dramatisk.

Kompression til podcast

Kompression reducerer dynamiske forskelle i stemmen.

Det kan hjælpe med at få:

  • Svage ord frem
  • Høje passager under kontrol
  • Mere stabil tale
  • Mere ensartet podcastniveau

Men for kraftig kompression kan fremhæve baggrundsstøj og rum.

Det er endnu en grund til, at det rene råsignal bør være godt.

Plugins kan ikke erstatte korrekt mikrofonvalg og placering.

Hvad bør begynderen vælge?

Hvis du optager podcast i et almindeligt hjem eller kontor, er en dynamisk cardioid-mikrofon ofte et meget sikkert sted at starte.

Den bør placeres tæt på munden.

Det giver en direkte lyd og gør det lettere at holde rummet i baggrunden.

Hvis du har et godt dæmpet rum og ønsker en mere åben og detaljeret optagelse, kan en kondensatormikrofon være et stærkt alternativ.

Ingen af teknologierne er objektivt bedre.

De løser forskellige problemer.

Et simpelt dynamisk podcast-setup

Et enkelt setup kan bestå af:

  • Dynamisk podcastmikrofon
  • Mikrofonarm
  • Popfilter eller foam
  • XLR-kabel
  • Lydkort
  • Lukkede hovedtelefoner

Alternativt kan en dynamisk USB-mikrofon samle mikrofon og lydinterface i én enhed.

Det er praktisk til solo-podcast.

Et kondensator-setup

Her kan opsætningen være:

  • Kondensatormikrofon
  • Shock mount
  • Popfilter
  • Mikrofonarm
  • XLR-kabel
  • Lydkort med 48V
  • Lukkede hovedtelefoner
  • Akustisk fornuftigt rum

Her bliver rummets kvalitet endnu vigtigere.

Hvornår bør du vælge dynamisk?

Dynamisk er især oplagt, hvis:

  • Du optager hjemme
  • Rummet ikke er behandlet
  • Der er lidt støj
  • Flere personer sidder sammen
  • Du vil have mikrofonen tæt
  • Du ønsker en klassisk broadcast-karakter

Hvornår bør du vælge kondensator?

Kondensator giver især mening, hvis:

  • Du har god akustik
  • Du vil have meget detaljeret stemmegengivelse
  • Du laver voiceover
  • Baggrundsstøjen er lav
  • Mikrofonen kan placeres korrekt
  • Du ønsker en mere åben lyd

Sammenlign mikrofoner hos Music2you

Hvis du skal vælge mikrofon til podcast, kan det være en fordel at sammenligne både dynamiske og kondensatormodeller hos en musik- og lydforhandler.

Hos Music2you finder du forskellige mikrofoner til podcast, studie og tale samt relevant udstyr som mikrofonarme, lydkort, XLR-kabler og hovedtelefoner.

Det gør det lettere at bygge et samlet setup i stedet for blot at vælge mikrofonen isoleret.

Det vigtigste er nemlig, at mikrofonen passer til:

  • Rummet
  • Stemmen
  • Antallet af deltagere
  • Den ønskede signalvej

Konklusion: Hvad fungerer bedst i et almindeligt rum?

Hvis podcasten optages i et almindeligt rum uden omfattende akustikbehandling, vil en dynamisk mikrofon ofte være den letteste løsning at arbejde med.

Ikke fordi dynamiske mikrofoner på magisk vis ignorerer rummet.

Men fordi de typisk bruges tæt på stemmen, hvilket giver et stærkt direkte signal i forhold til rum og baggrundsstøj.

En kondensatormikrofon kan til gengæld give en meget detaljeret og flot lyd, når rummet understøtter det.

Derfor er spørgsmålet ikke:

“Er dynamisk bedre end kondensator?”

Det er:

“Hvor kontrolleret er det rum, jeg skal optage i?”

Jo dårligere rummet er, desto vigtigere bliver tæt mikrofonplacering og kontrol med omgivelserne.

Og i netop den situation er en god dynamisk podcastmikrofon ofte et meget stærkt udgangspunkt.